KPMG Tech Talk
Podcastserie hvor førende erhvervsfolk og forskere taler om fremtidens teknologier - og de teknologier, du kan bruge allerede i dag.
Podcastserie hvor førende erhvervsfolk og forskere taler om fremtidens teknologier - og de teknologier, du kan bruge allerede i dag.
Listen on:
Velkommen til TECH Talk
”TECH Talk” er KPMG’s podcastserie om fremtidens teknologier og de fremtidsteknologier, der kan anvendes allerede nu. I ”TECH Talk” har værterne Michael Birkebæk Jensen og Bent Dalager, der begge er partnere i KPMG’s NewTech-afdeling, førende erhvervsfolk og forskere i studiet. Sammen gør de os klogere på kunstig intelligens, robotter, maskinlæring, avatarer, kvanteteknologi og hvordan alle disse og mange andre nye teknologier påvirker vores hverdag – derhjemme, på arbejdet og i samfundet.
Du kan lytte til vores podcastserie på vej til dit arbejde, eller hvor end du nyder dine podcasts bedst. For som Michael og Bent siger: ”Vi er alle interesseret i fremtiden – for det er der, vi skal tilbringe resten af vores liv”.

KPMG TECH Talk
Kom godt i gang med at lytte til TECH Talk på mobilen eller tablet.
TECH Talk er tilgængelig via din foretrukne podcastapp på din mobil eller tablet – uanset om du bruger Apple eller Android. Her kan du også abonnere på dine favoritpodcasts samt få tilsendt notifikationer, så snart en ny episode af podcasten udgives. Det er også muligt at downloade vores podcastserie, så du altid kan lytte til den, uanset om du er online eller offline.
Episodes

Apr 28, 2022
Apr 28, 2022
42 min
Ringer eller skriver du til en kundeservice for at stille spørgsmål og for at få hjælp, løber du ofte ind i en chatbot eller en voicebot.
Teknologien bag disse bots kalder man samtalebaseret kunstig intelligens, og denne gang dykker Bent Dalager ned i teknologien sammen med Thomas Erichsen, koncerndirektør for udvikling og teknologi i TopDanmark, og Stina Matthiesen, adjunkt på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

Apr 28, 2022
Apr 28, 2022
44 min
Kontorrobotterne kommer, og de kommer til at gøre din arbejdsdag sjovere og mindre repetitiv.
KPMG-partner, Bent Dalager, kigger i denne udgave af TECH Talk på udviklingen indenfor kontorrobotter sammen med professor Helle Zinner Henriksen, CBS, og finansdirektør i TDC, Lasse Pilgaard.

Apr 4, 2022
Episode 4: Kan AI styrke demokratiet?
Apr 4, 2022
Apr 4, 2022
33 min
Er kunstig intelligens en udfordring for demokratiet, eller kan AI faktisk bruges til at styrke det?
Denne udgave af TECH Talk handler om kunstig intelligens og demokrati – både positive og negative sider – og i dag går Michael Birkebæk Jensen i dybden med temaet sammen med professor Sine Nørholm Just fra RUC.

Apr 4, 2022
Apr 4, 2022
36 min
Kan vi bruge kunstig intelligens i bestræbelserne på at udvikle vores samfund i en mere bæredygtig retning?
KPMG-partner, Michael Birkebæk Jensen, kigger på den bæredygtige samfundsudvikling sammen med Jan Vang Brambini-Pedersen, professor ved SDU, og Brian Mikkelsen, administrerende direktør hos Dansk Erhverv og tidligere minister.

Feb 23, 2022
Feb 23, 2022
41 min
I fremtiden vil kunstig intelligens være kernen i virksomhederne og ikke mennesker.
Sådan lyder den centrale påstand i denne udgave af ”TECH Talk”, hvor Nana Bule, CEO for Microsoft Danmark, og Lars Fruergaard Jørgensen, CEO for Novo Nordisk, diskuterer kunstig intelligens og forretningsstrategi, og hvordan AI kan introducere en ny, tredje arbejdsstyrke og i øvrigt være omkostningsbesparende.

Feb 17, 2022
Episode 1: AI nu og i fremtiden
Feb 17, 2022
Feb 17, 2022
31 min
I denne første episoder giver værterne Bent Dalager og Michael Birkebæk Jensen en indføring i begrebet ”kunstig intelligens” og et overblik over de nye teknologier, der allerede er i brug, og over dem, der venter lige om hjørnet. Værterne drøfter og diskuterer de nye teknologier og deres betydning og perspektiver for samfundet, virksomhederne, institutionerne, vores hverdag og for den enkelte.


